fredag den 30. september 2011

Mit første 'dagens'

Okay, hvem heeelvede har besluttet at bare fordi jeg købte det billigste digitalkamera i verden, så skal det ikke kunne finde ud af NOGETSOMHELST?

Synes måske at det er lige i overkanten, at gøre elektronik SÅ lysfølsomt som disse forsøg blev:

Stuen:

Soveværelset:

Det eneste sted lyset ikke var heeelt ad helvede til, var i vores grimme halvfjerdserkøkken, men her ville kameraet så for ALT i verden ikke stille skarpt:



Det tætteste vi kommer på et vellykket forsøg bliver dette billede, hvor i med stor præcision ikke kan se mine nye røde sko ordentligt:



 Når jeg selv tager billeder, vil det godt lege med?


Det må blive en om'er. God dammit!

onsdag den 28. september 2011

Wannabe look # Amy W

Okay, måske slet ikke så vildt, stort eller sejt. MEN ikke desto mindre, hvad jeg har brugt min onsdag formiddag på:



Jeg fik lirket valken lidt højere op på hovedet. Ikke heeelt nok, synes jeg nu, men det tager tid og hårnåle, og jeg gad ikke lave det om. Og det er faktisk meget pænt.


Så hørte jeg lidt Jazz, drak lidt kaffe - af den muselmalede off course.




Og så lagde jeg den make up, der ikke er særlig tydelig på billederne med dagslys. Lige lovlig meget eksponering, men blitz og lampe-lys er bare så grimt. Det ser vildere ud live.

Og er jeg mon virkelig så bleg?



Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kunne finde ud af at smile. Måske havde jeg lidt for travlt med at ignorere manden, der stod og gloede på den anden side af gaden. Har han aldrig set en arbejdsløs blogger tage selvportrætter onsdag formiddag i Thisted før?

tirsdag den 27. september 2011

Nye sager # Asos

Så kom de sidste af mine kedsomhedsudskejelser med posten. Lykke over hele linjen. Glæder mig allerede til at vise det hele frem i Odense i weekenden.

Jeg købte:


En fantastisk hår-dims, som jeg har ventet på skulle komme på lager igen på det franske Asos. Har linket til det i mit allerførste indlæg. Den bliver genial sammen med min valk.



Et par 'herre'sko. Med en lille lækker klik-hæl. Og de passer, selvom det var mit første skokøb fra Asos - den engelske. Nu har jeg to par flade sko, der er pæne!





Og et par lækre røde ruskindssko. De ser lidt lyserøde ud, når de står på min sofa - men de er altså røde. Og de passede også.

Synes faktisk det er ret ironisk, at skoene, som altid er et sats at købe over nettet, passer, men den turban jeg havde bestilt ligner en badehætte på mig. Den har jeg lissom droppet billederne af.

mandag den 26. september 2011

And all that jazz

Endelig kom posten med min Valk. Droppede alle fornuftige gøremål, og gav mig straks til at sætte hår. (En valk er den der laver 'franskbrødsbulen' i 1950'er frisuren.) Mit første førsøg er her:







Nu skal jeg bare lige lure, hvordan jeg 'stopper' det sidste hår ind under knolden, så looket bliver helt perfekt.
Jeg købte valken i to størrelser, jeg har den store i - og de er begge købt på frisørens netbutik: fnb.dk




Dagens look, overeksponeret, i dårlig vinkel og med selvudløser. Lev med det! 

søndag den 25. september 2011

En begyndelse

Ja ja, det er Kærestes kop. Og vi har kun den ene. Men some day, vrimler mit køkken med hele stellet. Håber jeg.



Det klassiske vel at mærke. Ikke noget megamusel hér.

lørdag den 24. september 2011

Pænhedsbilleder

Har lagt den brune øjenskygge igen i dag, fordi den trækker det blå i mine øjne frem. Jeg har ikke særligt blå øjne, så alle med en lidt kedelig eller blandet øjenfarve som min, kan altså godt få rigtigt klare øjne, ved at bruge komplementærfarver:


Find din egen øjenfarve, og brug så sminke i den farve, der er lige overfor på den anden side. 
-Altså, blå øjne = brun make up (gerne med guld-effekter, da gul også er en komplementærfarve) 
-Grøn = rødlige nuancer (Tit er der flot at bruge din blush, eller en god ferskenfarve, så det ikke bliver postkassefarvet.) 
-Ironisk nok, hvis man har grå øjne er komplimentærfarven også grå. Bare man arbejder modsat med lyset. Har man lysegrå øjne er mørkegrå eller metallic rigtig flot, men har man mørkegrå er sølv, og en lettere grå flottest. Synes jeg.
Har du brune øjne, men er bange for at ligne en fra-80'erne med blå øjenskygge, vil jeg anbefale Mac's Sea & Sky blandingsøjenskygge:




Den er superflot, og har lidt af det metallic shine, jeg synes er herreflot. Man kan med fordel eksperimentere med den mørke farve langs eyelineren eller i globelinjen for at lave et 'aften-look'. (Er der noget, der hedder det?)
Jeg har den faktisk selv, men ironisk nok ligner jeg noget fra 80'erne i den, fordi jeg har blå/grå øjne og meget lys hud. Det ser herresjovt ud.

Men altså: Et par billeder fra i dag, hvor jeg også er gået all in på min Mac læbestift: Viva Glam 1 matte med liplineren 'Brick' til:






fredag den 23. september 2011

Boots of shame

Så er de her. Hjemme. Hos mig.



Jeg elsker dem allerede, men læderet er lidt stift her i starten, så de skal lige gåes lidt til, sagde den søde dame nede i forretningen.

Hvorfor er det i øvrigt, at H&M kun har én bluse i den perfekte røde farve?

Men at den selvfølgelig er en af de der klæbende, stramme sager, med knapper der gaber ved brystet - ligegyldigt hvor små eller store bryster man har.
Er der nogen, der har set en pæn bluse i denne farve nogen steder?


torsdag den 22. september 2011

Wannabe look # Adele

Fordi Adele er så mega smuk i denne video, med den make up;

gik jeg igår ud og købt denne:

En lille 4-stepssag fra Maybelline, den har endda forklaring på bagsiden, der viser, hvordan du skal fordele de fire trin. Farverne mindede mig, om dem Adele har på, til trods for lidt mere glimmer.

Satte mig hjem, og udførte et første forsøg med den.

Før:

På huden har jeg Mac studio Fix, min farve er C3, for jeg har meget gult pigment i huden. Jeg har tegnet mine bryn op, that's it.

Jeg lagde skyggen efter bedste evne, med en Rimmel Liquid Eye Liner, som jeg frygter, de ikke laver mere. Min nye mascara, en sunshimmer fra Rimmel og en Mac læbestift fra deres Viva Glam serie, hvor overskuddet går til gode sager. Den hedder 'Lustre', hvilket egentlig lyder lidt skummelt, ik?

Efter:




Svært at se øjenskyggen i detaljer, men resultatet blev rigtig godt.

Nu mangler jeg bare en fest.

onsdag den 21. september 2011

Home # mit

Det er ikke alle ting, der skal stå ved siden af hinanden. Ligegyldigt, hvor meget man elsker dem...


tirsdag den 20. september 2011

Test, test, test

Jeg mangler en ny ansigtscreme. Det er begrænset, hvor længe det er sjovt at gå rundt og lugte af mand, fordi jeg stjæler den Sunde og Raske Fyrs creme hver morgen og aften.

Det er ofte nemmere at skrabe mange testere sammen i Magasin, hvor man kan gå fra stand til stand, men i Matas kan man også godt få lov at prøve de forskellige.

Således kom jeg i dag hjem med denne:



Der er fire rækker med tre lommer. En sæbe, en skintonic og en creme. Så kan man prøve det, inden man smider flere hundrede kroner efter sættet.

Husk altid at få en tester og prøve først, inden du køber creme. De er skidedyre, og det er bare ærgeligt, hvis du kommer hjem og den lugter forkert, eller du ikke kan lide konsistensen.

Så bed om en tester, de har masser af dem!

mandag den 19. september 2011

Kjole # H&M

En kjole! Så starter det. En underligt en af slagsen. Men på en eller anden måde er den også bare helt rigtig. Jeg glæder mig ihvertfald til at have den på..



Den er helt klart én, der skal ses på. Men jeg roder stadig lidt rundt med the 'modebloggerposes'. Og så skal jeg også fange den Sunde og Raske Fyr i et øjeblik, hvor han gider fotografere mig. Kender jo stadig ikke andre mennesker i fucking Thisted.

Den har en sjov længde, og skærer mig lige under det bredeste sted på læggen. I den forstand bliver det automatisk en fin kjole, for jeg kan kun have den på med lidt hæl til, hvis jeg ikke vil ligne en dame med vikinge-ben.


Halsudskæringen og skulderen er rigtig fin. Men armen er bar hele vejen, så der skal lige løftes nogle vægte, eller smøres selvbruner ud over det hele, så armen ikke bare ligner en del af kjolen. Tror umiddelbart løsningen med selvbruner ligger mig nærmest, don't know why?